Historien i Dianalund, Niløse, Skellebjerg og Ruds Vedby

Søg på lokalarkivets website:

Lokalarkivet

Find Dianalund Lokalarkiv i Arkiv.dk

Tilbage til Tersløse

Skolen i Tersløse er gammel

Tersløse skole lå ved gadekæret overfor kirken, og kan ses i dag som et dobbelthus

Enhver ved, at Danmarks første skolelov kom i 1814. Det er forkert. Den første lov gældende for samtlige børn i hele den danske konges rige kom i 1739. Hvert sogn byggede en skole, og ansatte en lærer. I Tersløse har man endog haft skole før 1739. Hvornår den blev etableret vides ikke, men mellem 1749 og 54 var her en.

Christian Andersen, der var så fattig, at skifteretten intet fandt at skifte ved hans død.

Chr. Andersen var lærer i Tersløse, mens Holberg ejede Tersløsegård. Holberg var meget optaget af børneskolen. Han angreb den alt for tidlige katekismusundervisning og sagde, at læreren skulle rette sig efter eleverne og deres udviklingstrin. Skolen på hans tid lå sandsynligvis der, hvor skolen fra 1808 kom til at ligge (og hvor dobbelthuset ligger i dag). På kortet fra 1789, er der i alt fald en lang bygning præcis der. En gammel kone fortalte i begyndelsen af 1800-tallet til præsten i Munkebjergby, Johan Chr. Lund, at hun havde oplevet, at når hun som barn var på vej hjem fra skole i Tersløse, da at blive kyst af Ludvig Holberg, der stod på lur bag en busk. Det endte dog altid med, at han gav børnene sukkergodter. Den historie er jo god, men Holbergforskere har ikke megen tiltro til dens sandhedsværdi. I 1802 kom en hr. Mortensen til skolen. Han var her indtil 1809. Han var her altså, da den bygning, der endnu står her, blev bygget.

Visitas

I 1802 var biskop Balle på visitats. Om Mortensen sagde Balle, at han sang falsk, men katekiserede godt. Han var "selvklog og påstående". Om aftenen var der middag i præstegården. Alle sad efter rang. Mortensen og hans kollega fra Skellebjerg, Andersen, sad nederst. Til Balles store forargelse var der efter middagen kortspil. Heri deltog provsten, tre præster og to forvaltere. Skolelærerne måtte ikke være med. Præsten i Tersløse hed Hans Georg Jørgensen. Hans far var brændevinsbrænder og guldsmed. Om det var årsagen til, at han syntes, en visitats godt kunne slutte med en punch og et slag kort, vides ikke.

Skolebygningen

Skomagerens nevø, Peter Hansen, husker Tersløse Skole i be­gyndelsen af 1900-tallet som en "smuk, hvidkalket længe". Den var bygget 1808, sandsynligvis fordi den gamle skolebygning var blevet for brøstfældig. I 1839 sagde biskop P. Mynster i sin visitatsberetning: "skolehuset godt". I 1847 gentog han dette, men tilføjede "dog noget indskrænket".  Det sidste henviser sandsynligvis til de mange børn, der gik her, idet elevtallet var steget fra 90 til 113. 1890 blev skolen da også udvidet med endnu en skolestue og en lærerbolig. Den oprindelige skolestue var på 3520 kubikfod (små 130 kubikmeter, hvor et moderne klasselokale er på ca 150 kubikmeter). Den nye skolestue var lidt mindre, 3060 kubikfod. Omkring 1900 var der i det lille klasselokale to række bænke. På hver bænk kunne der sidder 6 elever. Pigerne sad i den ene række, drengene i den anden. På væggene, hang der billeder af "gamle mennesker" husker en elev. I 1938 indberettede førstelærer Carl Oluf Poulsen, at skolen af Av-udstyr havde et lysbilledapparat og en symaskine, men ingen radio eller filmfremviser. I indbe­retningen fra 1945 fremgår det, at der nu var opsat vaskekummer til børnene, og at der var indlagt vand i lærerboligerne, men dog ingen vaskekummer og naturligvis ikke wc.

Skolen ophørte 14.1.1954 idet Tersløse Centralskole, der nu hedder Holbergskolen, blev taget i brug.

Lærere efter 1814

Rasmus Frederiksen var ansat som lærer fra 1809 til 1852. Om ham skrev P. Mynster i 1839: "En meget brav og udmærket duelig Mand; han katekiserer meget godt, men har et svagt bryst". Frederiksen var dengang 52 år og underviste 90 børn, 45 hver dag. I 1847 var Mynster igen på visitats, nu var her 113 børn, og det var stadigvæk Frederiksen, der underviste, nu 66 år. Han fik da følgende skudsmål: "vedbliver med samme Duelighed, Flid og Troskab; katekiserer temmelig godt". Børnenes præstationer var dog ringere end i 1839. På hans grav blev rejst et jernkors med følgende tekst efter de personlige data: "I 44 År Tersløse Skoles nidkære, duelige, kærlige Lærer". Graven er nu sløjfet. H. Hansen overtog lærerjobbet og havde det indtil 1887 Den indremissionske lærer Rasmus Andersen ansattes her 6.6. 1887 til 42 timers undervisning pr uge om sommeren og 36 om vinteren. Desuden var han kirkesanger og i sin fritid drev han aftenskole. Han blev pensioneret 1. okt. 1927.Dette år ansattes den 36-årige Carl Oluf Poulsen som lærer, og han havde stillingen indtil skolen nedlagdes. Han omtales som meget bestemt, men var uhyre respekteret. På grund af de mange børn oprettes et 2.lærerembede fra 1890. Den første lærer i denne stilling var Karl Kristensen Nørskov, der dog kun er her i 5 år, idet han blev førstelærer i Brandstrup. Bodil Marie Due, der "vedholdende nægtede at give Oplysninger til Embedsbogen", blev ansat her 1905 for i 1911 at blive for­flyttet til Skagen. Hun var årsagen til at 2. lærerembedet nedlagdes og en forskolelærerin­destilling oprettedes. Carl Oluf Poulsen var Tersløses sidste førstelærer. I 1954, da den nye centralskole skulle tages i brug, var han 63 år og flyttede naturligvis med. Han underviste bl.a. i tegning og naturhistorie. Siden sin ansættelse i 1927 havde han været vant til at holde morgenandagt. Det ville han naturligvis blive ved med. Men det måtte han ikke, sagde myndighederne. Morgensang med to salmer og morgenbøn, ja, men ikke andagt. I 1956 blev han pensionist og døde i 1980 på Dianalund Alderdomshjem.

Undervisning

November 1843 forsøgte den aldrende Rasmus Frederiksen at etablere et aftenskolehold. 18 tilmeldte sig, men kun 4 var tilbage da undervisningen sluttede marts 1844. Så havde Rasmus Frederiksen fået nok. Hverken før eller siden forsøgte han sig med den form for undervisning. 10 år senere, da H. Hansen, ung og energisk havde overtaget embedet, skulle der ske noget. I vinteren 53/54 startede han med 23 elever to gange om ugen. Men undervisningen stoppede 1 måned senere, og Hansen forsøgte ikke igen. Af den gamle protokols 160 sider er de 150 blanke. Så kom Rasmus Andersen. Han startede med det samme. Og det gik strygende. To år efter overtog andenlærer Nørskov aftenskole­undervisningen, mens Andersen fortsatte med en sangforening. Da Nørskov flyttede til Brandstrup overtog Andersen igen af­tenskolen (foruden sin sangforening og de 36 timer i børneskolen og arbejdet i kirken om søndagen). Foruden i almindelige skolefag underviste han i naturhistorie (biologi), fysik, "Den nyere Tids Opdagelser og Opfindelser", Landbrugets bogholderi, geologi og etnografi. Det foregik alt sammen i skolestuen i Tersløse. C. Poulsen fortsatte traditionen med aftenskoleundervisning. I efteråret 1928 underviste han i kirkehistorie, sundhedslære, dansk og regning, i alt i 42 timer. I vinteren 29/30 havde han 25 elever i 96 timer til dansk, regning, tegning sang og religion. 31/32 var der 16 elever i 60 timer til dansk og regning, men herefter standsede aftenskoleundervisningen til­syneladende.

Sang og Gymnastik

Omkring år 1900 så ugeskemaet i Tersløse Skole således ud:

                    underste klasse    ældste klasse

   religion           2,5 time          2,5 time

   dansk              7,o -              7,o -

   skrivning          3,o -              1,5 -

   regning            3,o -              3,o -

   historie             0                   o,75-

   anskuelsesund.  1,5 -             1,5 -

   geografi            0                   o,75-

   naturkundskab   0                  0

   sang               1,o -               1,o-

   i alt              18 timer           18 timer.

Som det fremgår af ovenstående, havde eleverne ikke gymnastik. Det er nu ikke helt rigtigt, men gymnastikken lå udenfor den normale undervisning. Den fandt sted udendørs, på legepladsen og var kun for drenge. Piger havde ikke gymnastik.Af de gamle protokoller ses, at første gang man i Tersløse forsøger sig med dette fag var i 1861. Mens Rasmus Frederiksen med "det svage bryst" var lærer, kunne det naturligvis ikke lade sig gøre. Skolerne skulle undervise i dette fag, men kun hvis lærerne magtede det. Der førtes en selvstændig gymnastikprotokol, og Kultusministeriet havde bestemt, hvad der skulle undervises i, nemlig: forberedelsesøvelser, øvelser i gang og løb, i ligevægt, i spring, i at "klavre", i reb, i trapez, i ringe og i at marchere. 4. maj 1892 fremgik det af protokollen, at eleverne havde haft forberedelsesøvelser, "klavring i stang" og i lodrette redskaber samt i trapez. Da undervisningen foregik i det fri, og da der kun var en lærer, måtte undervisningen ofte aflyses, f.eks. den 12. september 1895 fordi det var regnvejr, den 27. fordi læreren skulle til bryllup, den 1. oktober fordi missionshuset skulle indvies, den 7. og 10. oktober fordi pladsen var opblødt af regn. Fra november til april var der ingen gymnastik generelt, og den 13. maj og 13. juni var der "skriftemål" så gymnastikken var aflyst. den 17. juni var der for varmt (27 grader) osv. Man får en mistanke om, at lærer Andersen måske ikke var så glad for gymnastik. I eftersommeren 1896 aflystes gymnastikken 10 gange, 18. september fordi "læreren på grund af hæshed er ude af stand til at kommandere". Fra maj 1922 var der også "skolestuegymnastik". Det foregik om vinteren, idet der fra og med 1916 skulle forefindes en gymnastikplads ved hver skole. I Tersløse brugtes legepladsen. Her stod for øvrigt et meget stort træ. 4 mand kunne ikke nå rundt om det. Det blev fældet og solgt som brænde. 1936 ophørte den selvstændige gymnastikprotokol. Gymnastiksal fik man først med centralskolen i 1954, men i nogle år brugte man bagerens sal i Tersløse (i dag Glyholt Auto). I 1938 indberettede Poulsen ang. gymnastik: "ingen sal, ingen særlig plads, ingen bademuligheder". Der fandtes dog 8 ribbefag, 2 enkeltbomme, 2 springstøtter, 2 bænke, 1 plint og 1 buk. Ribberne var forsvundet i 1947. Måske var de rådnet op. Ældste klasses drenge fik gymnastik 2 timer om ugen i sommerhalvåret, underste klasse 1 time. Pigerne havde ikke gymnastik. De havde derimod håndarbejde. I 1938 stod Fru Christoffersen fra Skelle­bjerg for denne syssel.

Sang

Et andet af de fag med få timer, eleverne havde i Tersløse Skole var sang. Sang har man altid haft i den danske skole. Meningen var, at læreren skulle lære børnene salmer. Men det var og er håbløst. Børn vil gerne synge, men ikke salmer. Gamle Nielsen i Reerslev lod sine elever i 1830'erne synge viser. Da der dengang ikke fandtes børneviser, blev det til drikkeviser, f.eks. "Mit fulde glas og sangens raske toner" eller "Druer vokser på vor Klode". Det gik udmærket. 1889 udgav Kultusministeriet et "Regulativ for sangundervisningen i Almueskoler på landet". Heri stod hvilke sange, der skulle indøves. Der stod også, at der i hver skole skulle forefindes en violin betalt af kommunen.  henhold til ovenstående regulativ indøvedes 19. juni 1900 for øverste klasse "Et barn er født i Betlehem". "Sneen dækker mark og mose" indøvedes den 5. juli og 15. oktober, men også den 6. 12., 28.2. og 19.3. Lærer Andersen havde selv føjet sange til repertoiret, f. eks, havde han i november 1902 lært børnene at synge "Ride, ride ranke". Den sang fik nr. 44 på hans liste.

Elever

Af de gamle protokoller kan vi se, at en finsk pige, Veijo, boende hos gårdejer Johannes Petersen gik her fra 1942 til 44. Vi kan også se, at ingen børn med efternavnet Sell gik her i 1800-tallet. Herman Bang kom hertil, da han var 14 år, men blev med det samme indskrevet på Sorø Akademi. Derimod gik skrædderens datter, Gertrud, her i begyndelsen af 1900-tallet. Hun var nærsynet og blev derfor af lærerinden, frk. Larsen, placeret bagerst i klassen! Hun var dog ikke mere nærsynet, end at hun så lærer Andersen blive vippet ned i Tørvekassen af nogle elever efter et frikvarter. I 1921 havde 26 elever adressen Tersløse, 1 Sønderskov. 10 Kolonien, 3 Hesselhuse, 3 Kammergave mark og 1 Vejrbæk. Ordet "Dianalund" dukker op som adresse fra og med april 1923, indtil da hed det blot Tersløse, evt. Tersløse mark. I 1922 fik en elev fri, da han skulle ”våge over en so", en anden fik fri fordi hun skulle "trække Rulle". Den 30.1. kom Knud Nielsen ikke i skole, da cyklen var i stykker. Elly Olsen havde fri hele august måned 1920 fordi hun skulle "hjælpe Mor". Den 19.1. 1934 var Kristian Nielsen fraværende grundet "uenighed med Kammerater". Det er eneste gang noget sådant er registreret i Skolens 100-årige historie. Lige så enestående er følgende bemærkning fra 10.5. 1934: "Emanuel sendes hjem, da han er søvnig". Op til omkring 1930 havde mange elever i ældste klasse fri, fordi de skulle hjælpe til derhjemme. Den begrundelse ophørte herefter. Antallet af ulovlige forsømmelser var også dalende. I de sidste to måneder af 1860 var der 22 forsømmelser på grund af sygdom, 16 med anden lovlig grund, mens hele 71 forsømmelser var uden lovlig grund. I hele 1948 var her kun 149 forsømmelser uden lovlig grund.

Tersløse skole, store klasse, ca 1950. I baggrunden lærer Poulsen.

Mærkedage

Danmarks skæbnedag, 18. april 1864, den dag stormen på Dybbøl fandt sted, mærkedes ikke i Tersløse Skole. Jens Poulsen og Ane Marie Jensen var godt nok fraværende. Men det var fordi, de var syge. Naturligvis kunne man heller ikke i Tersløse vide, at stormen fandt sted den dag, men hele april gik, uden at det kan ses af protokollerne. Det samme gør sig gældende for den 9. april 1940. Alle elever mødte undtagen Jens, der var syg en hel uge. Skoledagen blev ikke afkortet og man foretog sig ikke noget specielt. 2. Verdenskrig har faktisk ikke sat sig spor i skolens papirer ud over en stak cirkulærer. 2 af disse stammer fra 1943 og omhandler børns omgang med sprængstoffer og brandbomber, og at lærerne skal advare herimod. 5.maj 1945 er markeret i protokollen med ordet "Festdag". Alle 21 elever i 3. klasse (4. og 5. klasse i dag) var i skole undtagen Erling Andersen og Richard Jensen, der var syge. 7. og 9. maj var fridage. 

1. Verdenskrigs begyndelse og afslutning er ikke markeret, men skolen var lukket fra den 11.12. 1918 til 14.1. året efter på grund af spansk syge. I september 1900 var den også lukket, fordi der i sognet er "smidtsom sygdom". I maj 1926 var mange elever fraværende på grund af Mund og Klove syge. Ud for februar 1895 er der i margen skrevet: "megen streng vinter og i sognet influenza og difteritis. Den 20.2. 1892 var 15 ud af 41 ikke mødt på grund af snefog. 1891 optrådte for første gang en selvkonstrueret ferie, kaldet "Forårspløjeferie". En sådan er der hvert år frem til 1900. 1921 optrådte ordet "Roeferie" for første gang. Den 10. - 17. februar 1940 havde man "Kuldeferie". 

En særlig fridag opnåede børnene i yngste klasse 15. juli 1898 da "Læreren skal i Politiretten som Vidne i anledning af Indbruds­tyveri i Tersløse Kirke". Det er et indbrud, vi ellers ikke kender til. Ingen anden kilde nævner det. Den 21.juli 1892 hade hele skolen fri fordi der var bispevisitats i kirken. Afstemningen om salget af De vestindiske Øer den 14. 12. 1916 foregik på skolen, så her havde børnene også fri. Den 12.4. havde kronprin­sessen 18 års fødselsdag. Det gav også en enkelt fridag. To fridage reddede man sig i oktober samme år, da læreren havde sølvbryllup. I september 1920 havde mange fået fri, fordi de skulle se "at tærske med Damp".

Skoleudflugter

Naturligvis fandtes der i gamle dage også skoleudflugter. Den 11. juli 1926 havde man udflugt til Roskilde, den 14. og 16. juli var man til dyrskue i Sorø. De, der ikke var med den 16. i Sorø havde udflugt til Kuglebjerg, Tersløse Skoles traditionelle udflugtsmål. I juli måned 1899 var søndagsskolen på udflugt, derfor var kun 16 ud af 32 elever i skole. I juli 1908 var skolen i København. Den udflugt var Peter Hansen, 9 år, med på: "Mølleren, der selv havde tre børn, kørte os til Munke Bjergby, hvor vi utålmodigt ventede på, at Vedde-ekspressen skulle vise sig nede på Rude Eskilstrups enge. Den kom jo til tiden, og den spændende tur begyndte, men først på Sorø Lands­tation, da vi kom ind i toget på hovedbanen, var vi imponerede. Sikken en fart, man kunne dårligt nå at tælle telegrafpælene, efterhånden vi kørte forbi dem. Vi besøgte de sædvanlige steder, var på sporvognstur og sejltur på havnen, hvor vi sejlede forbi amerikanerbåden "Frederik den 8.", som dengang gik direkte Danmark-Amerika. Vi var bla. i Zoologisk have, men ikke i Tivoli. Alle havde vi en forsvarlig madpakke med i skoletasken. … Hvor var vi trætte, da vore værter hentede os på stationen ved 22-tiden (værter, ikke forældre, for Peter og hans kammerater var ude at tjene, JM). Dem, der skulle i skole dagen efter, fik fri, men det var ingen fordel for mig, da jeg måtte op til morgentjeneste som sædvanlig ..." Peter havde brugt hele 1,68 kr. i København. Det var mange penge, syntes lærer Andersen, men 50 øre blev brugt til slik, som hans søskende skulle have, og resten gik til hvedeknopper til Elefanten på nær 25 øre, der blev brugt til en indsamling på skolen. Også dengang skulle elever skrive stil om skoleudflugter, og om hvad der havde imponeret dem mest. Peter var mest imponeret over besøget på Hovedbrandstationen. Hans bedstefar var nemlig "Strålemester" på den lokale brandsprøjte i Tersløse. 

J. Mogensen

Læs mere om skolen i Tersløse i Jørgen Mogensen: Langs Landevej 255 bind 4