|
 Lokalhistorien
i Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne
Niløse skole
Skolebygningen
Hvor den første skole i Niløse lå, ved vi ikke. Den bygning, der ligger ved gadekæret, og som de fleste husker som Niløse gamle skole, er fra 1837. 1894 oprettedes en forskole der, hvor der fra 1946 til 52 var kommunekontor, men allerede to år efter byggede man en forskole i forbindelse med hovedskolen. Møblementet her var ens til alle tider: en lang og temmelig høj dobbeltpult og et lille klapbord ved væggen. Dette havde en tendens til at klappe ned, så blækket sprøjtede til alle sider. Sådan huskede to af eleverne det, nemlig Martin Larsen, der senere blev sognerådsformand i Niløse og klassekammeraten, Johs. Petersen, der senere blev sognerådsformand i Tersløse. Begge skulle de komme til at stå i spidsen for store skolebyggerier et halv århundrede senere. Johannes far var husmand på Niløse Holme, Johannes arbejdede sig op til at blive bonde i Vejrbæk og sognefoged og altså senere sognerådsformand. 1898 solgtes skolens jordlod på 5½ tdr. land fra. År 1900 var der ved skolen en gymnastikplads med ”Et klavrestativ med glatstang” samt andre gymnastikredskaber. I forhold til den nuværende kommunes andre sogne, havde man i Niløse mange gymnastikredskaber. Gymnastikken foregik på legepladsen.  Niløse gadekær set fra Skolens vindue
Først i 20’erne blev skolen moderniseret. Der blev lagt nyt tag, og frontspidsen sat på. Mod syd fandtes lærerens rummelige lejlighed. Derefter fulgte skolestuen for 3. og 4. klasse. Ind i dette klasseværelse kom man fra en lang gang, der løb tværs igennem hele huset fra gaden til gården. Her stod en vandspand med øse, som alle drak af, når de var tørstige. Fra denne gang førte der også en dør ind til 1. og 2. klasses klasselokale. Til sidst fulgte så lærerindens lille lejlighed. På den anden side af gården var lokummerne og brænderummet.
I 1953 kom Statens Bygningstilsyn på besøg, De skrev: ”I Niløse skole har klasselokalet belysning fra begge sider. Lokalet er 7 meter dybt og 6 meter langt, altså forkerte dimensioner. Skillevæggene er så dårlige, at de ikke kan holde pudslag. Man har derfor været nødt til at beklæde dem med plader. Men efterhånden som pudslaget falder af indenfor pladerne, buler disse ud. Toiletter og retirader ligger i et udhus, der danner den ene grænse for legepladsen. Møddingen, der tager alt fra disse toiletter, danner den tredje grænse. Låget herpå er ikke tæt, men er dog det almindelige sted, børnene sidder og spiser deres mad.
Uddrag fra bogen Langs landevej 255 bind 10 side 77f. (kan købes i Lokalarkivet samt hos boghandlere)
|