Parthenon-frisen på Niløse skole

Tilbage til Niløse

  Akropolis i Oldtiden. Parthenon er det store tempel

I Athen ligger Akropolis. På Akropolis ligger Parthenon. Parthenon er et tempel indviet til gudinden jomfru Athena[1]. Templet er opført 447-438 f.Kr. Det stod nogenlunde uberørt i 2000 år, indtil 1687 e. Kr., da soldater fra Venedig med et velrettet skud sprængte osmannernes krudtmagasin i luften. Osmannerne havde placeret krudtmagasinet inde i Parthenon. I 1801-02 fik den britiske jarl af Elgin osmannernes tilladelse til at fjerne en del af skulpturerne fra Parthenon, og de udgør nu en af hovedattraktionerne i British Museum. I 1900-tallet har Parthenon gennemgået flere store restaureringer kulminerende i 1980'erne og 1990'erne med et omfattende, EU-støttet restaureringsarbejde.

 Indgang til Parthenon med frisen

I Templet var to friser. En indre og en ydre. Den indre var 160 meter lang og forestiller Panathenæerfesten, hvor Athena får en ny kjole. Man ser en storslået procession, hvor to rækker på henholdsvis nord- og sydsiden mødes i østgavlen, hvor guderne sidder. Det meste af denne frise blev af Jarlen af Elgin ført til London. Her på British Museum befinder sig i dag 60 % af frisen. Resten befinder sig stadig i Athen eller på museer rundt om i Europa, bl.a. i Paris. To billeder er i afstøbning på Kunstakademiet.

 Relieffet på Niløse skole

Da skolen i Niløse skulle indvies i 1955 ønskede Arkitekterne, der havde stået for skolen, at forære dette lokale kundskabens tempel en værdig gave. Og hvad ville være mere værdigt end en afstøbning af de to billeder af Parthenon-frisen, der fandtes i København? Som sagt så gjort, og derfor kan vi i dag se ca. 3 meter – eller om man vil: 2 % -  af den berømte frise i Niløse.  Billederne stammer fra nordsiden og hedder n34 og n36. N35 er altså sprunget over. De tre originale billeder befinder sig i Athen, mens de foregående og de efterfølgende befinder sig på British Museum. Billerne i Niløse er i øvrigt meget restaureret.

  n34 og n36 samt det "glemte" relief n35

Billederne forestiller 6 unge mænd til hest, hvoraf den forreste er nøgen bortset fra en krave, han har om halsen. Han er den mest muskuløse. Den bagerste mand klør sig i håret. På billederne er der også en ung kvinde, der bærer en meget dekolleteret kjortel. Hun vinker til eller velsigner mændene. Hestene er meget velplejede med klippet man og kuperet haler. Umiddelbart ser det ud som om der rider to rækker af unge mænd mod øst. Det gør der ikke! På British Museum ser vi en animation, der viser, at det i virkeligheden er 7 ryttere, der rider side om side. Den nøgne mand er ham, der rider nærmest tilskuerne, derefter følger 6 ryttere. Når de er vist, kommer de næste 7 ryttere etc. Når man i Niløse kun kan se 6 ryttere, skyldes det at den 7. befinder sig på et billede, der ikke er med i Niløseafstøbningen, der altså i virkeligheden viser brudstykker af to rækker á 7 ryttere. Parthenon var i øvrigt malet i stærke og glade farver. Også frisen. Iflg. British Museum har baggrunden været klar blå og hestene røde.

De ”originale” afstøbninger af billedfriserne har siden 1962 været i Kunstakademiets festsal. Før var de et andet sted på Akademiet. Kunstakademiet uddanner arkitekter, så her har skolens arkitekter i deres studietid set afstøbningerne og har vel givet dem inspirationen til at forære Deres mønsterskole – som Niløse skole var – en afstøbning af afstøbningerne.

Jørgen Mogensen

Kilder

Kristeligt Dagblad 13. december 2008

Jørgen Mogensen: Langs landevej 255 bind 10 side 84

Oplysninger indhentet via Nationalmuseet, Biblioteksvagten, Politikens Oplysning, Statens Museum for Kunst og Glyptoteket

Internettet

Besøg på British Museum 19.1. 2014

Foto: Jørgen Mogensen