Lokalhistorien

i Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne

- Hjemmeside for Lokalhistorisk forening og for Lokalarkivet-

 

 

Julesange med kulturhistorisk perspektiv

Ved at klikke på sangtitlen, ser du hele sangen

 

 

Højt fra Træets grønne top

Træets allerbedste zir

skal min William have

på det blanke guldpapir

må du gerne gnave

vær forsigtig og giv agt

indenfor er noget lagt

som du ej må kramme

det er til din amme

 Forfatter: Peter Faber. Tid: 1847. Den oprindelige melodi var sandsynligvis "Her med fryd jeg rigdom ser" sunget af løjtnant von Buddinge i Genboerne. Nuværende melodi er fra 1848. Sangen var skrevet til Fabers egen julefest. Faber var da 36 år og hans kone 32. De boede Gammel strand 10 på tredje sal. Med til julefesten var Fabers bror og svigerinde samt deres børn, desuden var to tjenestepiger, Fabers 84-årige far og en amme med. Faber selv havde dengang kun et barn, sønnen Andreas William, der kun var 11 måneder. Efter et indledende vers, er der et helt vers til hver af broderens børn, begyndende med den mindste og sluttende med den største. Fabers far får et halvt vers og en hue, tjenestepigerne får resten af verset (de får garn, som den ene skal holde, mens den anden strikker). Sangens højdepunkt er verset til William, Fabers egen søn. Verset er gengivet til venstre. Sangen slutter så med et vers til Fabers kone, der får en pung med mange penge i, da hun åbenbart har købt ind på kredit. Verset med Henrik, der får en fane, var oprindelig ikke med. Det kom med, da sangen blev udgivet året efter. 1848 var et krigsår, og der skulle åbenbart være lidt krigspropaganda i den.

 

Sikken en voldsom trængsel og alarm

Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær.
Og hans værker spredes vidt omkring,
takket være Hornemann og Bing!
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli'r fler og fler.
Selv min lille bly forfrosne fugl
kvidrer med i dag, for det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul,

 

 

Tekst: Peter Faber, Tid: ca. 1850. Komponisten er ukendt, muligvis Hornemann. Sangen har 7 vers, men ofte synges kun de 5, idet vers 2 og 6 springes over. 2002 udsendte Gyldendal en udgave med illustrationer af Svend Otto S. Der er trængsel, for julehandlen foregår indenfor voldene i København. I vers to er komponisten nævnt sammen med en Bing, der muligvis er fra firmaet Bing og Grøndahl. Versene fortæller ellers hvordan man fejrede jul på den tid: bonden får meget mad, man leger jul, og går tidligt i kirke julemorgen.

 

 

Andre Julesange

Et barn er født i Betlehem Tekst: Grundtvig, tid: 1820. For Grundtvig var julen først og fremmest en kristen fest, og juletræer brød han sig egentlig ikke om. I ingen af hans kendte julesalmer er juletræet omtalt. Det gælder også Det kimer nu til julefest Først i 1823, efter at have fået et barn i 1822 digter han en enkelt sang om juletræet.

Glade jul, dejlige jul Tekst: B.S. Ingemann. Tid: ca. 1850, Melodi: F. X. Gruber. Bernhard Severin Ingemann, 1789-1862, var lektor i Sorø 1822-62. Sangen/salmen er altså digtet i Sorø i slutningen af 3 årskrigen. Det er dog ikke den fred, en krig giver, der er digtet om.

Peters Jul Tekst: Johan Krohn, tid: 1866 (endelig udgave 1889), Tegninger: forfatterens bror, Pietro Krohn og Otto Haslund. I udgaver efter 1870 dog kun Pietro. 1942 udkom 9. udgave med Herluf Jensenius' tegninger. For mange er Peters Jul indbegrebet af dansk jul i gamle dage . Historien følger drengen Peter fra et velstillet hjem i København (eller en stor provinsby) hele vejen gennem optakten til julen, over selve julen og nytår til Hellig Tre Konger, hvor julen er endegyldigt ovre, og juletræet køres væk. Johan Krohn levede 1841-1925 og var, da han udgav Peters Jul første gang, huslærer på Bregentved slot på Sydsjælland. Senere blev han leder af Krebs skole og redaktør af julehæftet "Børnenes Juleroser". Gyldendals børnebogklub udsendte 1889-udgaven 1981 og senest 1998. Tekst og billeder fortæller fortræffeligt om julen hos det højere borgerskab i slutningen af 1800-tallet.

Vi vil rokke og rulle i Nisseland Tekst: Svend Buemann, musik: Hugo Gyldmark , tid: midt i 50'erne. Buemann levede 1902-1984. Sangen var et forsøg på at forny julesangen for børn. Sangen blev skrevet da "Rok og rul" var populær i midten af 50'erne og gengiver konflikten mellem den ældre generation, der ønsker juletraditionerne bevaret, og den unge generation, der vil have fornyelser til. Temaet er senere gennemspillet i julekalenderne på TV2 om nissen Pyrus, f.eks. i "Alle tiders jul" fra 1994 med sangen "Cool jul".

Bjældeklang Tekst: Otto Leisner, tid: 1995. Oprindelig var sangen digtet af James S. Pierpont i 1857. Forfatteren boede i Boston, og sangen var skrevet til at synges i en søndagsskole. Det var på den tid Det lille hus på prærien og de andre bøger i samme serie foregik, f.eks. "Den lange vinter".

Vejen går til Nøddebo Sangen stammer fra Nøddebo Præstegård  som oprindelig var en novelle skrevet af professor, dr. theol. Carl Henrik Scharling under et ophold i Ægypten, udgivet 1862. Dramatiseringen skyldes den danske skuespiller Elith Poul Ponsaing Reumert, der i 1888 fik den opført med sig selv i rollen som Nikolai. Siden har komedien gået sin sejrsgang som film og som skuespil på Nationalscenen såvel som i egnsteatre, og i amatøropsætninger. "Vejen gaar til Nøddebo" er studenternes sang i kanen fra København til Nøddebo. Melodien skyldes den svenske digter, komponist og livsnyder Carl Michael Bellman (1740-1795) fra hans digtsamling "Fredmans sånger" (1791). 1994 udkom bogen "Nødebo Præstegaard, Frit efter Scharling's Novelle i ny Bearbejdelse af Preben Harris efter Elith Reumerts Dramatisering".

Sankta Lucia Melodien til Santa Lucia stammer fra en sang om fiskeri i Italien omkring Napoli. Den er skrevet af Teodoro Cottrau (1827-1879). Cottrau var både musikforlægger, advokat, politiker, digter og komponist. Santa Lucia er i den oprindelige tekst et stednavn ved Napolibugten. Han skrev melodien og teksten i 1830'erne. Det var en serenade om havnekvarteret i Napoli. Sangen blev verdenskendt af operasangeren Enrico Caruso. En svensker hørte sangen, og brugte melodien til Luciasangen, der nu synges over hele verden. Legenden om Lucia fortæller, at Lucias mor var syg. Sammen med datteren, der vel var mellem 15 og 25 år, drog hun derfor til den hellige Agathe af Cathanias grav. Her bad de for moderen, hvorefter Agathe viste sig og gav helbredelse. Hun fortalte desuden Lucia, at hun ville blive martyr. Efter denne oplevelse gav Lucia alt hvad hun ejede til de fattige. Hendes kæreste (nogle siger moderen) blev meget sur herover. Han angav hende derfor til myndighederne, som besluttede, at hun skulle anbringes i et bordel. Men da politiet kom for at slæbe hende af sted, stod hun så tungt og fast som en klippe, og end ikke okser og mænd kunne rokke hende af stedet. Så forsøgte man at brænde hende, men ilden bed ikke på hende. Først da man stak et svær i halsen på hende, døde hun og blev dermed martyr. Måske på grund af dødsmåden er det navnlig, folk med halsonde, der beder til hende.