Maskinfabrikken

Søg på lokalarkivets website:

Find Dianalund Lokalarkiv i Arkiv.dk

Maskinfabrikken

.

Her kan læses beretningen om Ole Petersens landsbysmedie i Ruds Vedby. Den blev til Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde. Beretningen er inspireret af Jørgen Mogensen: "Langs landevej 255" bind 13, 2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ruds Vedby er med i Danmarkshistorien

En enkelt gang er vort område med i Danmarkshistorien. Den nyeste Danmarkshistorie (den Politiken og Gyldendal udgav i fællesskab) omtaler ikke vores fire sogne udover herregårdene. Der er dog én undtagelse. I bind 10 på side 320 læser vi: ”I 1844 blev det oplyst, at en stor del af bønderne i Vestsjælland havde anskaffet sig svingplove fra et lokalt jernstøberi i Ruds Vedby, der var opbygget på grundlag af den stedlige landsbysmedje”.Svingplove var hjulplovenes afløsere og havde den fordel, at de kunne betjenes af blot en mand. Svingplove brugtes til op i 1960’erne, hvor de afløstes af traktorplovene, der kunne skære flere plovfuger ad gangen.

 

Fik hjælp af sin kone.

Det er ret enestående, at en landsbysmed fandt på og havde held med at lave svingplove på den tid, men det gjorde Ole Petersen, som han hed. Oprindelig var han alene i smedjen, kun hjulpet af sin unge, smukke kone, Johanne (født Holberg) tilbage i 1830’erne. Han var imidlertid venlig og munter og kunne lave og reparere alt. Han fik derfor mange kunder og måtte antage læredrenge og svende. Samtidig betød hans omsætning, at andre handlende slog sig ned i byen, og selvom Reerslev var hovedbyen i sognet, var det ved den tid, Ruds Vedby begyndte at tage téten og blive en hel lille købstad. Uden Ole Petersen var det måske ikke blevet til noget.

 

Støberi

Oprindelig kunne han ikke selv støbe, men måtte købe det egentlige plovlegeme fra Frederiksværk Støberi. Dette legeme satte han sammen med ås og stjerte, der begge var af træ, til de eftertragtede Ruds Vedby plove. Omkring 1840 oprettede han dog sit eget støberi, der blev det første jernstøberi på landet. Det første, han støbte, var plovskær og muldfjelde, men siden støbte han også vinduer, jernbogstaver og andet, der blev bestilt. Omkring 1850 beskæftigede han 50 mand. Selvom han kunne støbe alt, fik han ingen leverancer til Vedbygård på grund af ejerens relationer til firmaet Gamst i København[1].

 

Sønnen overtager

Smedjen, der udviklede sig til jernstøberi og maskinværksted, lå på matrikel 44, og indgangen lå ud til det, der i dag hedder Jernbanegade. 1866 overlod han fabrikken til sønnen, Carl Maglekilde Petersen, der i 1868 flyttede produktionen til Roskilde, til den maskinfabrik faderen et år før havde købt her. Virksomheden i Ruds Vedby blev afhændet. Beboelseshuset til fabrikken lå vist der, hvor manufakturhandlen senere blev indrettet, på Rudsgade.

 

Centrifugen opfindes

Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde var i mange år et velrenommeret foretagende. Det var her L.C. Nielsen i 1879 opfandt centrifugen, der kunne skille skummetmælk og fløde. Den førte til en revolution i dansk mejeribrug. Ole Petersen døde 1883, 75 år gammel. Maglekilde Maskinfabrik er i dag et kulturhus.

 

Hjalmar Nielsen

Fra 1909 hed ejeren af maskinfabrikken i Ruds Vedby Hjalmar Nielsen. Hjalmar Nielsen byggede 1928 en udstillingshal på Slagelsevej. Selve fabrikken, der var på 1400 m2, lå stadig på Jernbanegade. Her fik byens børn slebet deres skøjter. Helst skulle Per Smed slibe dem. Så blev de hulslebet. 1961 overtog sønnen, Tage Nielsen, virksomheden og flyttede fabrikationen til hallen på Slagelsevej. Entreprenør Frank Nordahl Olsen købte virksomheden i 1978. Da var der ansat blot én mand, og virksomheden fabrikerede ikke længere landbrugsmaskiner, men reparerede dem blot.

 

[1] Lund var nevø til den Gamst, der tjente mange penge på jernstøberi i København og som for pengene, han her tjente, købte ruinen Vedbygård.

 

Copyright Lokalarkivet i Dianalund 2016