Mærkelig dør

Lokalarkivet

"I det store gule hus, der ligger overfor Slagelsevejs udmunding i Rudsgade, sidder Danmarks mærkeligste dør. Ad en solid stentrappe går man op til den meget flotte dør. Men der er intet dørskilt og ingen brevsprække, og døren kan ikke åbnes! Når der er en dør her, skyldes det, at det var på og ved trappen her, mænd blev valgt i Ruds Vedbykredsen fra 1848 til 1915. Det år ændredes valgloven, og valgmødet foran Den gule bygning blev overflødiggjort. Landet over er vist ikke et eneste sted fra de første år i demokratiets historie bevaret. Men i Ruds Vedby er det. Og så var det endda lige ved at gå galt. Da bofællesskabet Bendtsens gård skulle bygges, var det meningen, at hovedhuset i den store købmandshandel skulle rives ned. Det var vi nogle i Kommunalbestyrelsen, der syntes ville være synd, da selve huset er en markant bygning i bymiljøet og den famøse trappe et historisk minde. I stedet for at betale 100.000 kr. for nedrivningen, solgte vi bygningen for 100.000 kr. og tjente således 200.000 kr., fik 6 lejligheder og bevarede en historisk perle." Jørgen Mogensen 2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Jørgen Mogensen: langs landevej 255 bind 12:

 

Da der i 1848 skulle vælges repræsentanter til den grundlovgivende rigsforsamling, blev Holbæk Amt opdelt i 6 valgdistrikter. Ruds Vedby blev valgstedet i 3. valgdistrikt, der kom til at omfatte de 16 sydligste sogne i amtet. Ruds Vedbykredsen bestod indtil 1970, hvor valgkredsene blev omlagt, og Ruds Vedbykredsen nedlagt. ... Fra 1848 til 1915 var der valg til Rigsdagen 35 gange. 35 gange skulle tribunen altså sættes op og kandidaterne råbe - der var jo ingen mikrofoner - deres budskaber ud til forsamlingen. Som regel var der tre kandidater, men der kunne være flere. Efter at kandidaterne havde holdt deres valgtaler, var der valg.

Det foregik ved almindelig håndsoprækning, idet man gik ud fra, at de, der stod på pladsen, nok var vælgere. Den, der fik flest hænder, var valgt. Tvivlede en eller flere af kandidaterne på afstemningsresultatet, skulle samtlige vælgere gå ind i et lokale og mundtligt fortælle valgbestyrelsen, hvem de stemte på. Heller ikke her var der altså hemmelig afstemning, og ens arbejdsgiver kunne let få at vide, hvem man stemte på. Valgtryk var derfor helt almindelig. Det ændredes 1901, da der indførtes skriftlig afstemning.

Et øjenvidnes beretning

Hvordan en sådan valghandling under åben himmel foregik, fortæller Axel Dohn os. Som stor dreng oplevede han valget den 29. maj 1906. I Ruds Vedby stillede 4 kandidater: gmd. Hans Laurits Jørgensen fra Ougtvedgården, der stillede op for Det forhandlende Venstre, to kandidater fra Det reformerte Venstre og – for første gang i Ruds Vedbykredsen - en socialdemokrat. Axel Dohn fortæller:

”Foran Geltzers ejendom var der rejst en stor udsmykket tribune, og ”Torvet” var et bølgende hav af mænd. At man totalt blokerede de tre færdselsårer, der krydsede pladsen, generede ikke de tiders trafik. Jeg afventede spændt det øjeblik, da en arg socialist skulle vise sig på tribunen. Det var en xylograf Madsen, som de voksne havde talt meget om forud for begivenheden. Ikke alene for den mærkelige radbrækkende titels skyld. Men først og fremmest fordi han ville ”afsætte” vor gamle elskelige Chr. d. IX, nedlægge kirkerne, slå præsterne ihjel og sende alle soldaterne hjem, var han forlods identificeret med al jordisk ondskab. ”Ned med ham, ned med ham”, blev der råbt, og ”fy-fy”. Ih hvor var det spændende.Næh, så herskede der en anderledes hyggelig og vennesæl stemning, da vores egen Hans Jørgensen fra Ougtvedgården uden gestikuleren, rund og jovial og med en selvfølgelighed, der ikke lod nogen tvivl tilbage hos vælgerne sagde: ”Så går vi ind og sætter kryds ud for Venstrereformpartiet””Hørt, hørt”, og kraftige klapsalver. Det var sandelig en helt anden facon på møde end den henne i Missionshuset. Efter talernes række lød det pludselig: ”Købmand Dohn har ordet”. Det kan nok være jeg spidsede øren. Skulle far virkelig holde tale? Det drejede sig imidlertid om en bekvem og billig måde, man dengang kunne praktisere en bekendtgørelse på, idet far meddelte ”sine ærede kunder”, at han fremtidig lukkede sin forretning om søndagen.”

 

Axel Dohn var påvirket af hjemmets konservative anstrøg. Godt nok blev H. Jørgensen valgt, men ikke så overbevisende som Axel Dohn synes at lade ane. Jørgensen fik 789 stemmer, de to andre venstremænd henholdsvis 619 og 547 stemmer, mens socialdemokraten, xylograf Madsen, trods alt fik 410 stemmer.Men tallene siger også noget andet. De 4 kandidater fik tilsammen 2365 stemmer. Mindst så mange har der altså været på ”Torvet” foran Bendtsens bygning, dvs. i vejkrydset mellem Slagelsevej og Rudsgade. Et forbløffende stort antal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valghandling i Ruds Vedby 1906. Bemærk tribunen foran købmandsforretningen og kroen. På bilelde nr 2 ses den store folkemængde.

 

Axel Dohns beretning stod at læse i Kronikken ”Ruds Vedby for mere end 50 år siden” i Sjællands Tidende 9.4. 1963

 

Til venstre ses Danmarks mærkeligste dør. Til højre bogen Langs Landevej bind 12. Den kan købes hos boghandlere eller over nettet her

Søg på lokalarkivets website:

Find Dianalund Lokalarkiv i Arkiv.dk

Danmarks mærkeligste dør

.

Copyright Lokalarkivet i Dianalund 2016