Dannelsen af Dianalund kommune

Søg på lokalarkivets website:

Find Dianalund Lokalarkiv i Arkiv.dk

Dannelsen af Dianalund kommune 1966

.

 

Kommunesammenlægningen 1966

Op igennem 1800-tallet udviklede dén kommunestruktur sig, vi kendte indtil omlægningerne i 1960’erne. Indtil dette årti havde vi ca. 1300 sognekommuner, 90 købstadskommuner og 25 amtskommuner. Ruds Vedby og Reerslev udgjorde en sognekommune indtil 1907. Det år deltes de. Efter sigende fordi de rige bønder i Reerslev ikke ville betale socialhjælp til de fattige teglværksarbejdere og herregårdsbisser i Ruds Vedby. Om det er rigtigt, kan der ikke siges noget om i dag. Fakta er imidlertid, at de to sogne blev delt det år, selvom de i kirkelig henseende udgjorde en enhed lige indtil 1980. Historisk har de to sogne imidlertid altid hørt sammen[1], og at de i dag hører til hver sin storkommune er ”ukorrekt”, og ”unaturligt”. Skal beboere i Reerslev til rådhuset i Høng, skal de således igennem Ruds Vedby, deres spildevand bliver renset her, og her ligger også de nærmeste butikker og sportshallen. Mange børn fra Reerslev går endvidere i skole i Ruds Vedby. Så Reerslev burde være gået med Ruds Vedby til Dianalund storkommune. Allerede i 1967, året efter sammenlægningerne, sagde Dianalunds sognerådsformand, Erik Christensen, da også: ”Vi burde have gjort mere ved den sag ved sammenlægningen”, men fik straks svar på tiltale fra sin kollega i Høng, Jens Carlsen: ”Det var måske mere rigtigt at se på Ruds Vedbys placering og tilhørsforhold geografisk”.

 

Folketinget bestemte

Folketinget udmeldte i 1958, at der måtte ske en ændring i den kommunale struktur, og den nedsatte en kommission, der fik til opgave at udarbejde forslag til en ny struktur ud fra grundprincippet: et bysamfund, en kommune. Var det princip blevet fulgt for Ruds Vedby området, ville Reerslev være blevet knyttet til denne by. De ca. 1300 landkommuner og små 100 bykommuner skulle iflg. kommissionen inden 1970 blive til ca. 275 nye storkommuner. Man kunne gøre det frivilligt, men senest 1970 skulle loven være gennemført. På grund af kommunevalg betød den frivillige sammenlægning, at denne skulle ske senest 1966.

Tersløse og Niløse

Tersløse Sogneråd var ikke i tvivl. Det ville sammenlægges med Niløse frivilligt, ”for ellers ville vi blive sammenlagt med Stenlille”, som Erik Christensen senere sagde[2], ”og da Stenlille dengang var større end Tersløse, ville administrationen blive lagt der, og det syntes vi ikke, var lykken for Dianalund”. Det var Niløse med på. Tersløse havde også følere ude mod Munke Bjergby, ”men Munke Bjergby var ikke rettet mod Dianalund, de havde deres gang i Stenlille”. Så de 4400 indb. i Niløse og Tersløse-Skellebjerg, ville danne deres egen storkommune. Det fik de lov til. Men imens var der ved at ske noget i Ruds Vedby.

 

Ruds Vedby Storkommune

På baggrund af strukturkommissionens arbejde udarbejdede sognerådsforeningen i 1962 et debatoplæg om sammenlægningen i Holbæk Amt. Heri var Ruds Vedby udset til at være hovedstad i en storkommune bestående af Buerup, Reerslev, Ørslev-Solbjerg og Ruds Vedby. Som følge heraf indkaldte sognerådet i Ruds Vedby de berørte kommuner til et møde om sagen i 1963, men selvom man mødtes flere gange, var kun Ruds Vedby rigtig varm på ideen. De andre var ret valne for ikke at sige direkte imod ideen. Hvorfor de andre kommuner var det, er der forskellige forklaringer på. Christian Dalgas sagde: ”Alle kunne inderst set se, at en sådan kommune – som fortrinsvis var et udpræget landområde, med mange herregårde og kun en stationsby på ca. 900 indbyggere – ikke ville være økonomisk bæredygtig”[3]. Erik Christensen sagde det mere bramfrit:

 

”når man lægger 4 tomme kasser sammen, får man kun en stor tom kasse”[4]. En anden mulig forklaring var det vigende folketal. Alle de berørte sogne havde haft en befolkningsnedgang på op til 15 % siden 1945. Kun Ruds Vedby havde undgået en nedgang i folketallet, men havde heller ikke fået flere. Lokalhistorikeren i Høng, Bent Frandsen, tilføjer en lidt anden vinkel på besværlighederne omkring en kommunesammenlægning: ”Det var Ruds Vedby, der gav anledning til problemer”[5] Noget tyder på, at den personlige kemi mellem de folk, der skulle forhandle de nye storkommuner på plads, har spillet en vis rolle. Flere hævder således, at de to sognerådsformænd i Reerslev og Ruds Vedby ikke kunne sammen, og måske var Ruds Vedbys forhandlere ikke smidige nok i forhold til de odds, de var oppe imod. Allerede i 1963 henvendte Sæby-Hallenslev sig i alt fald til sognerådsformand J.H. Monrad i Finderup med henblik på at skabe en storkommune med Høng som centrum. Buerup, Reerslev og Ørslev-Solbjerg blev indbudt hertil og takkede ja til at indgå i en sådan storkommune. ”Men selv om Ruds Vedby nu stod alene tilbage, ønskede sognerådet under ingen omstændigheder at være med i et fællesskab med Høng som centrum”[6]. Derfor indkaldte Amtsrådet de berørte kommuner til et møde. Her fik Ruds Vedby at vide, at de ikke havde anden mulighed end at gå med i den nye Høng storkommune. ”Da der jo stadig var mulighed for frivillige sammenlægninger, og tanken om pres og tvang ikke huede Ruds Vedby, rettede man (så) henvendelse til Tersløse Skellebjerg kommune, om man der ville være interesseret i at Ruds Vedby kom med i en sammenlægning”[7]. ”Vi tog godt imod dem. Men vi stillede to betingelser: navnet skulle være Dianalund, og administrationen skulle ligge hos os. Det ville Ruds Vedby nødig, men de måtte. Til gengæld måtte vi bygge en ny skole og oprette et lokalt kontor der”.[8] Iflg. Erik Christensen ville Reerslev egentlig gerne have været med til Dianalund, men da de erfarede, at Ruds Vedby skulle med, trak de følehornene til sig. Det fortrød de. I 1981 søgte Reerslev faktisk at komme med til Dianalund. Samtlige indbyggere i sognet skrev under på en henvendelse herom. Kun én skrev ikke under. Det var borgmesteren, Niels Baunegaard, der boede i sognet. Anledningen til denne anmodning var lukningen af Reerslev skole, der blev besluttet dette år, og nedlæggelse af Alderdomshjemmet på Risbjergvej. Indenrigsministeriet sagde imidlertid nej. Erik Christensen fra Dianalund, ville gerne have Reerslev med, men mente han burde have en medgift på nogle millioner, da Høng kommune havde drænet Reerslev for en del aktiver. Høng var principielt enig, men nu havde Indenrigsministeriet jo sagt nej, så… Reerslev blev i Høng.

 

Ruds Vedby ville gerne med til Dianalund kommune

Tilbage i 1965 var Ruds Vedby meget forhippet på at komme med i Dianalund kommune. Sognerådene i Tersløse-Skellebjerg og Niløse var mere rolige. De havde jo deres på det tørre. Amtet sagde nej til Ruds Vedbys ønske om at blive indlemmet i Dianalund med den begrundelse, at det geografisk og historisk var forkert. ”Nu var Ruds Vedby sogneråd imidlertid blevet lige så stædigt som amtet”, og man sendte en delegation ind til Indenrigsministeriet. Det skete den 6. juli 1965. Her talte man med strukturkommissionens sekretær, Henning Strøm, der ikke kunne gøre ret meget, for kompetencen lå i Amtsrådet, men han og kommissionen havde da intet imod en sådan sammenslutning. Dette meddeltes Amtsrådet, der svarede, at det så ville ned og se på lokaliteterne. Det skete den 1. sep. 1965. ”I en bus, der kunne rumme både amtsråd og sognerådene foretoges en rundtur i de tre kommuner. Den sluttede på Dianalund Hotel[9], hvor kommunerne var vært ved en middag. Her meddelte amtmand Clausen, at hvis de tre sogneråd i øvrigt var enige om de praktiske spørgsmål… ville der fra amtsrådets side ikke være nogen indvending. Det må stå hen som et åbent spørgsmål, hvorvidt det var rundturen eller middagen, der ændrede stillingtagen”[10]. Herefter gik det stærkt. Der skulle være kommunalvalg i marts 1966, så politikere og embedsværk havde knap 6 måneder til at klare alt det praktiske. Det blev nået, og Ruds Vedby havde fået sin vilje.

 

Valgte Ruds Vedby rigtigt?

Af og til dukker synspunkter op om, at Ruds Vedby i sin tid valgte forkert. Og Ruds Vedby føler sig tid efter anden tilsidesat. Det var det tema, der var altdominerende på et borgermøde i byen i 1971. At Ruds Vedby blev forfordelt afvistes af borgmesteren, Erik Christensen, der kunne fortælle, at i perioden 61-65, altså før kommunesammenlægningen, var der opført 41 lejligheder i Ruds Vedby, mens der i perioden 1966-71 var opført hele 95 lejligheder, og når der var 2322 indbyggere i Dianalund by og ”kun” 954 i Ruds Vedby så ville det ikke være logisk at lægge kommunens lægecenter i Ruds Vedby, og at lave en ”Ruds Vedby boligforening” havde Indenrigsministeren sagt nej til. Erik Christensen havde de handlende med sig. 1967 sagde Ruds Vedbys største erhvervsdrivende, Poul Dybdahl, at Ruds Vedby valgte rigtigt, og at ”handelsoplandet ligger mod Dianalund”, men han sagde også, at Reerslev burde have været med. Til gengæld var der også nogle, der var meget imod sammenlægningen[1]. Det vides positivt, at mindst en håndværker flyttede fra Ruds Vedby, med den begrundelse, at det ville gå ud over hans virksomhed, når byen kom sammen med Dianalund[2]. De fleste var dog nok enige med Dybdahl. Det kom også til udtryk på et velbesøgt møde på Kroen i 1965, hvor sognerådet fik opbakning til sammenslutningen med Dianalund. Ikke desto mindre. Aldrig så snart var Kommunesammenlægningen en realitet, før borgere i Ruds Vedby begyndte at føle sig tilsidesat. Da den nye sognerådsformand, Erik Christensen, kørte rundt for officielt at tage de gamle kommuners papirer og pengekasser i besiddelse, var der vin og kransekage i Niløse. I Ruds Vedby var der misstemning og sure miner[3]. Selvom det var Ruds Vedby, der havde villet sammenlægningen, og selv om det ”for os, der fra første færd fulgte de mange forhandlinger mellem de tre sogneråd, var en tilfredsstillelse at se, hvordan forhandlingsklimaet hele forløbet igennem var det bedste og meget positivt, præget af viljen til og forståelsen for at nå et godt resultat”[4], så var det svært for borgere i byen at opleve, at denne ikke længere var det eneste centrum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[1] Håndværker- Industri og Borgerforeningen i Ruds Vedby sendte et brev 23. nov. til Amtsrådet, hvori de bad om udsættelse af beslutningen indtil efter kommunalvalget i 1966. Det blev imidlertid afslået, for de demokratisk valgte organer havde jo for længst besluttet sig.

 

[2] Iflg. fhv. borgmester Niels Baunegaard, i en samtale med mig i maj 2004

 

[3] iflg. Erik Christensen

 

[4] Fra ovenstående hæfte side 9

 

[5] Dalgas i ”Om kommunesammenlægningen og den følger for Ruds Vedby”, i ovenstående hæfte side 43.

 

[6] ”Om kommunesammenlægningen og dens følger for Ruds Vedby”, side 43 i hæftet ”Dianalund i 25 år”

 

 

Bogen om Dianalund kommune udkom 2016. Den kan købes hos boghasndlere og over nettet her

Copyright Lokalarkivet i Dianalund 2016