Dianalund

I lokalarkivet i Dianalund findes en stor samling af den lokale historie

 

 

Søg på lokalarkivets website:

Lokalarkivet

Lokalhistorier fra Dianalund

.

Tersløse og Niløse er nogle af de ældste byer i Danmark. Dianalund er til gengæld en af Danmarks yngste byer, idet den blev født den 22.12. 1901 kl. 11,15, da det første tog rullede ind på Stationen.

 

Dianalund er i dag den 8. største by på Vestsjælland med små 5000 indbyggere. Byens fødsel og vækst skyldes 4 ting:

•Jernbanen

•Filadelfia

•Rådhuset

•Handelsliv (bl.a. Butikscenter)

 

Jernbanen: Dianalund station skulle betjene både Niløse og Tersløse og blev derfor lagt præcis midt imellem byerne på Tersløse mark. Omkrig stationen groede byen op.

Filadelfia: Epilepsihospitalet blev hurtigt en stor arbejdsplads og er stadig kommunens største

Rådhuset: fra 1966 til 2007 var Dianalund ”hovedstad” i kommunen Dianalund. Det medførte udvikling og arbejdspladser.

Dianalundcenteret etableredes i 1974 og blev hurtigt Vestsjællands 2. største butikscenter. Det har skabt mange arbejdspladser og handel. Desuden er der en lille snes butikker udenfor Centeret.

 

Disse fire lokomotiver har genereret en række andre arbejdspladser og goder:

•sociale institutioner: børneinstitutioner, skole, plejehjem, psykiatrihospital, hospice, væresteder og bofællesskaber

•håndværksfirmaer

•lægecenter

•kulturelle aktiviteter og institutioner

 

Alle disse ting gør, at mange er flyttet til Dianalund, og at Dianalunder i uafbrudt vækst.

 

Det kendes Dianalund på:

Omsorg: Dianalund er et sted, hvor vi tager hånd om hinanden. Her er rummelighed, ro og venlighed. Vi er vant til ”skæve” eksistenser og har plads til forskellighed. Derfor har vi i dag Slusen, Hospice, Netværket, væresteder, Niløse Holm, flygtningeskolen, flygtningecenter etc.

Mangeartet kultur: Ingen steder er kulturlivet så rigt som i Dianalund: 170 foreninger og grupper er hjemmehørende i vort område. Interesseområderne strækker sig fra det finkulturelle til det hobbybetonede. Mange af foreningerne kan findes på http://www.dianalund.dk/foreninger/.

Særlige kulturtræk:

•Menighedsarbejdet er mangfoldigt med mandecafé, førkonfimation, babygudstjeneste …

•Tersløsegård er det eneste sted, hvor Holberg levede, der stadig eksisterer og som rummer tre mindestuer og museale samlinger med tilknytning til Holberg

•Kunstnergården, der rummer 1000 af kunstneren Lars Saltoft Larsens samlinger, der vises i et autentisk miljø.

•Borgerhuset, der rummer åbent bibliotek, Arkiv og hele 9 lokaler til foreningsbrug

 

Dianalund ligger i Tersløse sogn, så hvad der er fortalt her gælder også for Dianalund

 

Erindringer

 

Her vil man kunne finde en række erindringer skrevet af mennesker med tilknytning til vor egn.

Keld Skovgaard, født 1938, opr. Danasvej