Sømosevej 44
Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44, kan føre sine aner tilbage til 1969. I 1966 blev de tre kommuner: Niløse, Ruds Vedby og Tersløse-Skellebjerg slået sammen til storkommunen Dianalund. I sammenlægningsaftalen indgik at administrationen af den nye kommune skulle ligge i byen Dianalund. Kommunekontoret på Dr. Sells vej 20b, der rummede administrationen af Tersløse-Skellebjerg kommune, kunne godt udvides, men parkeringsforholdene ville blive elendige. I den situation besluttede sognerådet, at flytte administrationen ½ km mod syd til Sømosevej 44. Sømosevej og Ventemøllevej Det var en meget modig beslutning, sognerådet traf. Dels flyttede man dermed byens centrum ½ km væk, dels var der kun marker, der hvor rådhuset blev placeret. Sømosevej var oprindelig kun en lille villavej, der gik fra Holbergsvej og ned til Lundtoftevej, senere forlænget til Ventemøllevej. I forbindelse med det nye rådhusbyggeri besluttede sognerådet samtidig at forlænge Sømosevej op til Holbergskolen. Denne udvidelse fandt fysisk sted i efteråret 1969 således at Holbergskolen fra 1970 at regne fik adresse på Sømosevej og ikke som hidtil på Holbergsvej. Ventemøllevej, der nu er en af de helt store veje i Dianalund, var den gang en markvej, der førte ud til Ventemøllegården. Stykket fra Holbergsvej til Sømosevej, var dog asfalteret. Da det nye rådhus stod færdigt, var der mod syd og vest kun marker, mod øst lå kommunens fodboldbaner og ellers kun Møllegårdens marker. Mod nord var en ny villabebyggelse ved at skyde op mellem Lundtoftevej og Ventemøllevej. Men ellers var der også kun marker her.
Rådhuset Arkitekten bag den nye administrationsbygning var Gergelyffy, en ungarer flygtet til Danmark i 1956. Han stod for vist nok alle Dianalunds kommunale og offentlige bygninger i denne periode: skole, lægecenter og altså rådhus. At skulle bygge et rådhus helt fra grunden er slet ikke let. I særdeleshed ikke fordi man kun havde tågede tanker om, hvad kommunen skulle lave. Ideen med de nye storkommuner var at kommunerne skulle bære et større ansvar for opgaver der hidtil havde ligget i staten og i amterne. Men hvad betød det for antallet af medarbejdere og for den plads, der skulle være?
Rådhuset blev imidlertid bygget og stod færdigt den 19.6. 1969. Den gang tog man ikke hensyn til gangbesværede, så nogen rampe indgik ikke i byggeriet. Det sociale område var først ved at blive en del af det kommunale område. Sygekassen blev således først nedlagt ved lov i 1971, og kommunal dagpleje trådte først i kraft i Dianalund i 1973, mens den første børnehave stod færdig i 1968. Dette gjorde, at socialforvaltningen var meget lille og derfor ikke fik meget plads. Denne fik da også en kraftig fysisk udvidelse i 1980. Teknisk forvaltning var også lille. Miljø og forurening var ikke noget man snakkede om i slutningen af 60’erne og i alt fald var det ikke et kommunalt anliggende. Området omfattede veje og kloak samt byggeri. Det styredes alt sammen af en teknisk tegner, Hans Mikkelsen. Kommunen havde dog en aftale med et ingeniørfirma i Høng om ingeniørassistance, når det var nødvendigt. Da man i slutningen af 1980’erne besluttede at opruste området ved bla. at ansætte en kommuneingeniør, blev området for forvaltningen ikke udvidet, men indrettet anderledes, så der blev flere kontorer. Noget mødelokale til sognerådet (fra 1970: kommunalbestyrelsen) havde man oprindelig heller ikke. Rådet holdt møde i kantinen. I midten af 1970’erne blev rådssalen dog bygget til. Samtidig fik man et kælderrum til arkivopbevaring. Efter den sidste tilbygning i 1980 gik der mange år før der igen skete forandringer i bygningsmassen. I begyndelsen af 1990’erne blev hovedrummet opdelt i mindre aflukker, således at personalet kunne arbejde mere uforstyrret af de borgere, der henvendte sig ved skranken. Samtidig blev det flade tag renoveret. I 1988 diskuterede kommunalbestyrelsen, om administrationen kunne indkøbe trykknaptelefoner i stedet for de daværende drejeskivetelefoner, men det var nok også sidste gang, at de folkevalgte gik så detaljeret ned i materien. Hele it-udviklingen styrede administrationen selv efter at et rammebeløb var afsat. Men også den installation kunne huset rumme. I slutningen af 90’erne indgik kommunen et samarbejde om skat med 5 andre kommuner. Skatteforvaltningen flyttede derfor til Gørlev (i administrationsbygningen til den nedlagte sukkerfabrik) og dets lokaler i underetagen blev indrettet til mødelokaler, mens de to i overetagen blev omdannet til kontorer. Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev huset overflødigt som selvstændigt administrationssæde. I et par år fungerede det som en del af Sorø Rådhus. Man da tilbygningen her stod færdig, blev huset tømt og i 2012 blev det gennemrenoveret for godt 4 mio. kr. og fungerer nu som sæde for bibliotek, Lokalarkiv og for foreningernes aktiviteter. Jørgen Mogensen Kilder: bøgerne: ”Før og Nu – Dianalunds Udvikling de sidste 40 år” og ”Langs Landevej 255” bind 3, 2009-udgaven
|
Dianalund Rådhus omk. 1992 (foto: Jørgen Mogensen)
